Jeg er nu nået til det tidspunkt i december måned, hvor jeg for alvor kommer i julestemning. Man er halvvejs i julemåneden, og det betyder, at der ikke er længe til juleaften. Det er mærkeligt, at det altid går så hurtigt – jeg føler virkelig ikke, at det er mange dage siden, at det var d. 1. december. Men sådan synes jeg lidt altid, at det går.
Afslapning med julefilm
I dag havde jeg bare brug for at slappe af oven på en lang uge. Jeg havde inden da fået fat i en håndværker via byggestart, så dette behøver jeg ikke længere at spekulere over. Få tilbud på dine opgave fra håndværkere på Byggestart.dk. Jeg følte, at jeg havde udrettet nok for denne uge, og valgte derfor at smide mig i sofaen og se en god film. Der blev sendt to julefilm i tv’et, og jeg valgte at se den som TV2 sendte. Det var en film, der hed ”The Santa Clause”, altså med e til sidst i titlen. Dette var fordi, at titlen ikke refererede til julemanden, men derimod den pagt man indgår, når man bliver julemand. Netop denne pagt bliver hovedpersonen i filmen involveret i, faktisk uden selv at have ønsket det. På julenatten hører han larm fra sit tag, og han skynder sig udenfor, for at se, hvad der foregår. Det viser sig, at julemanden står på taget og skal til at hoppe ned i familiens skorsten. Men da hovedpersonen, som for resten hedder Scott Calvin, og som bliver spillet af Tim Allen råber på ham, falder julemanden ved et uheld ned fra taget. Han kommer til skade og Scott Calvin skal derfor overtage julemands erhvervet – dette bliver i hvert fald konsekvensen, da han ifører sig julemandens dragt efter opfordring fra sin søn. De ser lidt efter, at kanen og rensdyrene står på taget og venter dem. De hopper op i kanen, som Scott Calvin og så får sat i gang ved et uheld. Derefter flyver de ud i verden, og Scott lærer efterhånden, hvordan julemanden får delt alle gaverne ud. Hans lille søn, Charlie, er begejstret. Jeg synes, at den lille dreng Charlie spiller rigtig godt. Jeg læste på IMDd, at skuespilleren hedder Eric Lloyd – men da filmen er fra 90’erne, er han ikke en lille dreng mere den dag i dag.
Udvikler sig til julemanden
I tiden mellem hver jul kan Scott vende hjem til sit hus og job væk fra Nordpolen. I et stykke tid efter den mærkelige oplevelse, er han overbevist om, at det hele må være en drøm. Men hans søn holder fast i troen på, at hans far er julemanden, og til sidst indser Scott det også selv. Det er efterhånden også svært for ham at benægte det, da han langsomt udvikler sig til julemanden. I starten kan han ikke passe julemandens kostume – men på en uge tager han pludselig 20 kg på, og hans hår og skæg bliver helt hvidt. Kun børnene, der har deres ægte juletro i god behold, kan se at Scott er julemanden. Hans kollegaer, hans ekskone og hendes nye mand tror derimod, at han er skør. Han får på et tidspunkt i filmen frataget forældremyndigheden over sit barn. Dette er meget trist, synes jeg. Men det hele ender selvfølgelig godt.