Min familie har altid fortalt mig, at jeg har en tendens til at være lidt nærrig. Det er dog kun i visse situationer, at jeg passer alt for godt på mine penge. De situationer er, når jeg skal bruge penge på mig selv, så har jeg det meget svært med at bruge penge. Det er ikke, fordi jeg ikke under mig selv gode ting, men jeg tænker altid på, hvad jeg dog ellers kunne bruge de penge på. Der er så mange andre ting, som jeg kunne spare sammen og spare op til, og så er det jo faktisk ikke så smart at bruge pengene på en ny bluse eller på et par nye sko til mig selv. Så bliver jeg meget påholdende med mine penge. Det er det, som min familie nogle gange driller mig med.
Ingen kompromisser
Til gengæld ved de også, at der er mange andre situationer, hvor jeg aldrig kunne finde på at holde på pengene. De situationer er, når jeg skal bruge penge på andre, når andre ikke selv har pengene eller lignende. Jeg kan sagtens bruge en masse penge på julegaver til min familie, men hvis jeg så selv får lyst til brunkager, så køber jeg ikke en bakke med hjem. For det ville være spild af penge. Det er jo egentlig lidt fjollet. Når det kommer til min hund Buller, så sparer jeg heller ikke. Han skal have det bedste hundefoder og den bedste dyrlæge. Der går jeg aldrig på kompromis, og sådan vil det altid være.