Jeg arbejder på en rent kvindelig arbejdsplads. Jeg ved godt, at kvinder som kolleger kan have et ry for at være hårde ved hinanden, men ikke desto mindre er jeg glad ved mine piger, og vi deler mange ting som rent faktisk er meget private. Måske er det fordi vi ikke er så mange (7 personer) og vi har heller ikke fuldstændig samme funktioner.
Vi kan – og skal – kunne00 dække for hinanden ved sygdom eller ferie. Men i sidste ende har vi hver vores klart afgrænsede job. Jeg er den der senest er optaget i familien, år har jeg arbejdet der, og jeg har ingen planer om at skifte job. Det er ikke jobindholdet, men sammenholdet der forskellen for mig.
Min mand siger af og til lettere opgivende at han ikke er gift med een kvinde men med syv. Jeg føler mig heldig – for mine kolleger er blevet som mine veninder jeg kan se hver eneste dag. Selvfølgelig er der sure, kedelige dage. Men i bund og grund glæder jeg mig hver eneste dag til at komme på job.
Det er ikke fordi vi ligner hinanden særlig meget. Der er aldersspredning fra 32-58. Udenpå og indeni er vi vidt forskellige steder i vores liv. Men vi kan rumme, og vi vil hinanden. Jeg er overbevist om at det er det der gør os stærke sammen. Vi har hver vores personlighed og erfaring. Der er en single der går i byen flere gange om ugen.
Bedstemoderen der næsten altid passer sine børnebørn og hende der træner 2 timer hver dag. En der har blebørn og en der lige har genvundet sin frihed idet det sidste af hendes 3 børn lige er flyttet hjemmefra. Hun står med en hulens masse tid hun ikke ved hvad hun skal stille op med, og en mand hun ikke har talt med i flere år.
Vi piger vi har stået sammen gennem nedskæringer, fyringsrunde, graviditet, skilsmisse, fødsler, sygdom, glæder og sorger. På alle måder er de min familie. Som Sex and the City – i hverdagsudgave med mindre glamour, og med hvide uniformer istedet for modetøj.
Sammen hver for sig
Vi kæmper sammen og hver for sig. Vi har hver vores rolle. Mig, jeg er hende der er blevet mor i en sen alder. Uventet, men en kæmpe gave. 41 år var jeg da jeg blev gravid. Fuld fart på karrieren og alt planlagt og tilrettelagt. Af og til vil tilværelsen noget andet for os end det vi selv havdet tænkt os.
Idag er jeg lykkelig for mit dejlige barn. Han har fuldstændig vendt op og ned på mit liv den lille Magnus. Han har Downs Syndrom, men er det klogeste menneske jeg kender. Alt hvad jeg ved om kærlighed har jeg lært af min søn. Han har gjort mig til et bedre menneske.
Selvfølgelig er det mit barns kontrafej der pryder mit mobilcover fra incover. Alle pigerne på jobbet har også fået lyst til at designe et cover – med ting der fylder deres hverdag og viser hvem de er. At designe et cover, og på den måde vise hvem man er er den helt store dille på mit kontor pt.
Det er sjovt og nemt at designe sit eget cover på hjemmesiden her incover.dk. I en uniform verden, er coverdesign en nem måde at vise hvem vi er, og en praktisk måde at kende vores iPhones fra hinanden..
