Jeg har ventet på dette øjeblik i lang tid, faktisk lige så længe jeg kan huske. Dagen hvor jeg skal have min egen hund! Først boede man hjemme ved sine forældre der ikke mente at man skulle have hund, derefter var jeg på kollegie hvor man ikke måtte have hund. Efter kollegiet var jeg så heldig at lande i en lejlighed hvor jeg gerne må have hund, og så gik jagten eller ind. Først skulle jeg vide alt hvad der er at vide omkring hunde.
Vidste du f.eks. at imellem 10-15.000 hunde hvert år aflives, ikke fordi de er syge, men fordi ejerne ikke vil have dem. Aldersmæssigt er der mange af dem der ikke når at fylde 2 år. De aflives fordi folk ikke har tid til dem og aldrig fik dem trænet ordentligt, så nu er deres adfærd ikke lige som ejeren ønskede sig.
Det værste jeg fandt ud af efter at have læst igennem de mange sider var dog at mange som fik aflivet deres raske hund, bagefter går ud og køber en mere! Det må simpelthen være fordi alt for mange ikke ved hvordan man vælger en hund og hvordan man passer den, lige fra valget af hundefoder til hvordan man lærer den ikke at tisse indenfor.
Inden man køber hund
Derfor skriver jeg også idag omkring hvordan man kan udvælge en hund der passer godt til jeres familie. Jeg fandt 2 vigtige punkter som jeg syntes man skal tænke over inden overvejer det at købe hund.
1. Har du råd til at have en hund? Det koster omkring 10.000 om året at have en hund, det kan være familiens sommerferie eller bilen der må skrottes for at få råd til det?
2. Har du tid til at have en hund? Prøv i en uge at finde tid til at se 1 film dagligt, kan du finde tid til det altså ca. halvanden time så har du også tiden til de fleste hunderacer.
Hvilken race skal man vælge?
Der er en række valg man skal foretage sig her, først vil du have en ren race eller en blandingshund? En blandingsrace kan være god da den kan kombinere det bedste fra flere racer, men du ved aldrig hvordan blandingen er inden køb. Der kan en ren race være lettere da der er nogle mere rene træk. De ting du skal fokusere på er størrelse, selvstændighed og hvor aktiv den er. Det bedste for de fleste nybegyndere er en der ikke er så selvstændig og ikke er så aktiv, på den måde er de nemlig lettere at opdrage.
Jeg fandt selv meget hjælp hos dr.dk og der er mange flere steder på nettet som ligner.
Min store dag
Nu vil jeg hellere skrive lidt omkring idag, for det er jo idag at jeg skal hente min dejlige brune labrador som lige netop er blevet gammel nok. Jeg har været forbi dyrehandleren og købe hundekurv, hundemad og en masse legetøj vi skal nok få det rigtigt sjovt og jeg glæder mig virkeligt til at vi kan begynde at træne lidt, det er jo først der alt det rigtigt sjove begynder når vi er forbi tisse træning osv.! Jeg vil holde jer opdateret og smutte ud af døren og hente min lille baby nu.