Det er efterhånden ved at være femten år siden at jeg flyttede til København fra Århus, både for at studere og for, at få muligheden for at bo i en anden by og for, at lære nogle nye mennesker at kende. Noget der også trak var det faktum at mange af mine venner allerede var flyttet til byen i de forudgående år, og det var min søster også.
Hun er kun lidt over et år ældre end jeg er, så vi har været meget tætte i løbet af livet, også mens vi har boet i København. Men hun har boet her har hun uddannet sig til psykolog. Hun blev færdig for to år siden, og har netop afsluttet sin autorisationsperiode.
Sidst vi så hinanden fortalte hun om den nyeste plan, som jeg mildest talt ikke er vild med. Hun flytter til horsens for at starte sin egen praksis, og hun har mange gode argumenter for, hvorfor det er en god idé. Uden at gå ind i dem, må jeg indrømme at jeg kommer til at savne hende helt vildt.
Man hjælper når man skal
Det er en træls situation, men jeg kommer til at hjælpe hende med at flytte, og også med at finde en lejlighed i horsens, selvom det betyder at jeg hjælper hende meget længere væk fra mig. Så vi har været sammen om at afslutte hendes liv i København, så kan vi se hinanden så meget som muligt inden hun flytter.
Vi har både hentet flyttekasser, pakket ned i dem, opsagt lejligheden og søgt efter en ny på boligportal.dk lige her. Og jeg må indrømme at jeg har det blandet med mig selv, når jeg går og pakker hendes ting ned, snakker med flyttefolk eller vi sidder sammen og kigger på en online boligportal.
Sådan en følelse af at hjælpe, det er jo godt, vi har altid været der for hinanden, men også en følelse af at afslutte en æra, som har været rigtig god. Vi lærte den her by at kende sammen, fandt jobs og boliger til hinanden og meget mere. Men sådan er det jo, nogle gange skal man videre, desværre.
